21. september 2017 3.runde, highlights

Straffesparksdrama da Helsingør slog Hvidovre ud

Der var lagt op til et tæt opgør, da FC Helsingør havde valgt at spare en række Superligaspillere mod Hvidovre IF i 3. runde af DBU Pokalen.
Det var gæsterne, der kom bedst fra start, men de formåede ikke at udnytte chancerne. Hvidovre kom langsomt ind i kampen og havde flere flotte forsøg. Ingen af holdene formåede dog at komme på tavlen i den ordinære spilletid. Da kampen skulle afgøres og holdene heller ikke fik bolden i nettet i den forlængede spilletid, skulle der en straffesparkskonkurrence til at finde en vinder. Her trak FC Helsingør det længste strå og er videre til 4. runde af DBU Pokalen.